Byggevejledning for mekanisme til dansende hoveder

Ole Caprani
Institut for Datalogi, Aarhus Universitet,
ocaprani@cs.au.dk

Sidst opdateret 6.10.14.

LEGO model af de to jublende fodboldtilskuere:
kan benyttes til at lave dansende hoveder. De to LEGO tilskuere skal så blot erstattes af papskabeloner, som sættes på de to akser. Der er imidlertid ikke særlig stor afstand imellem de to akser, så derfor vil det være svært at lave arme, osv på de dansende hoveder. Hovederne bliver også lidt små.

Hvis der er adgang til lidt flere LEGO elementer end de som er i WeDo kassen, kan der bygges en mere velegnet mekanisme, hvorpå de dansende hoveder kan påmonteres. Den ser sådan her ud:

LEGO mekanismen kan bygges ud fra en byggevejledning lavet ved hjælp af værktøjet Lego Digital Designer (LDD). Inden byggevejledningen kan bruges, skal LDD installeres på maskinen.

Hent derefter byggevejledningen for LEGO mekanismen. Åben byggevejledningen, filen Hoveder.lxf, i Lego Digital Designer. Under menuen View skiftes til Building guide mode. Nu viser LDD en byggevejledning i 23 trin. Der er desværre ikke mål på de aksler, som skal bruges. I byggevejledningen bruges fem aksler. Akslerne er to sorte 8'ere, to sorte 6'ere og en grå 3'er. Aksler måles ud fra antal huller i teknikbjælker, altså er en 4'er akse lig 4 huller:

Undervejs i bygningen skal bevægelsessensoren påmonteres således:
Når modellen er bygget, skal motoren monteres på den grå 3'er akse sådan her:
Endelig skal USB enheden (også kaldet LEGO USB-hub) sættes på de to teknikbjælker sådan her:
og ledningerne til motor og bevægelsessensor sættes på USB enheden.

Så er mekanismen klar. Hoveder kan monteres på de to akser og sættes på. Hovederne kan udstyres med arme, ja, de dansende hoveder kan også holde i hånd: