World Robot Olympiad 2016 - Regular

Ole Caprani
Institut for Datalogi, Aarhus Universitet,
ocaprani@cs.au.dk

Sidst opdateret 8.9.16.

Regular banen i WRO 2016 for alderskategorien Senior High School har overskriften Recycling Plant. Banen ser sådan her ud:

En LEGO robot skal starte i det grønne område, kaldet Start Area. Robotten skal tømme de fire Recycling Containers i de fire Recycling Container Areas, så de fire stykker skrald (farvede LEGO klodser) havner i de fire Recycling Tanks i Recycling Plant. Farven på de fire stykker skrald skal passe med farven på de fire Recycling Tanks, som skraldet fyldes over i. Efter tømning skal de fire Recycle Containers anbringes i de fire Recycle Container Areas, så gul Recycle Container anbringes i det gule område, rød Container i det røde område osv. Derefter skal robotten slutte med at køre til Robot Maintainance Area og stoppe helt inden i det røde område. De detaljerede regler kan findes under Challenges - Regular Senior High,

En video viser hvordan en robot gennemfører hele banen ( WRO 2016 Taiwan ):

Regler ved den danske finale

Ved den danske finale er det på forhånd fastlagt, at de fire Recycle Containers er placeret i de "rigtige" Recycle Container Areas, dvs blå Container i blåt område, gul Container i gult område osv. sådan her:

Endvidere er positionerne for de fire Recycle Tanks i Recycling Plant kendt, nemlig de fire positioner, som er udpeget med fire pile på figuren til venstre. Til højre ses et billede af en konkret opstilling, hvor en af de mulige farvekombinationer er valgt. Start området befinder sig til højre i forhold til de to illustrationer:

Det er altså ikke kendt, hvilke af de fire Recycle Tanks, som placeres i de fire positioner: Placeringen af de fire Recycle Tanks i de fire positioner udvælges tilfældigt før hver runde.

Pointgivning ved den danske finale

Reglerne for pointgivningen ved den danske finale er som ved den internationale finale.